Tour de Vestfyn i 34 år
Tour de Vestfyn har mere end 34 år på bagen og Middelfart bys borgere og masser af cykelmotionister fra nær og fjern kender løbet som byens store cykelfest, med op til 1100 deltagere. Men efter coronaen “blødte” arrangementerne deltagere – det ramte også Tour de Vestfyn. Derfor blev der behov for at holde en pause. Det seneste Tour de Vestfyn blev kørt i 2023 med 350 deltagere og (desværre) et underskud til arrangørerne i Motionscykelklubben Baghjulet.
Men vi drømmer stadig om, at genoplive Middelfart Bys tradtionsrige motionscykelløb, for alle – de unge, børnene, bedsteforældrene, de voksne, supermotionisterne, de seje, de modige, de tykke, de tynde – og alle de andre. Dagen hvor du kan komme ud og få vind i håret i fællesskab med en masse andre glade cykelmotionister på en lun august dag, og dagen hvor Motionscykelklubben Baghjulet for alvor kan vise det vi står for og brænder for – fællesskab og motionscykling for alle.
Måske ses vi en dag igen.
Hvis du har lyst til at kontakte arrangørerne bag Tour de Vestfyn, er vi der stadig på formand@baghjulet.dk.
Motionscykelklubben Baghjulet – Vi cykler for sjov!
