
Et flot 30-års jubilæum
Den 30. udgave af Tour de Vestfyn blev afviklet søndag den 11. august 2019. Det blev en flot cykeldag, med overvejende tørvejr, masser af dejlig blæsevejr og glade deltagere.

Vi havde godt 700 deltagere ude at cykle. Vi kunne selvfølgelig sagtens af modtaget det dobbelte (vores rekord deltagelse lå for en del år siden med omkring 1400 deltagere), men vi er trods ganske godt tilfredse, set i lyset af de mange tilbud, der er til cyklister, familier mm. derude.
Det er en kæmpe fornøjelse at se glade mennesker møde op og få sig en god dag. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger. Vi kan garantere, at de fik de flotteste cykelruter derude.
Ingen Tour de Vestfyn uden medlemmernes frivillige indsats. Derfor: En kæmpestor tak til alle Baghjulets medlemmer, der mødte op i den blå medhjælpertrøje og var med til at gøre den 30. udgave af Tour de Vestfyn til en succes. Omkring 30 medlemmer var i sving, både i perioden op til løbet og under selve afviklingen.
Tak til jer!
Nå ja – og så var der jo jubilæumsmedaljen, som i anledning af 30-årsdagen blev tildelt alle gennemførende deltagere. Et lille “samlerobjekt” som nu kan pryde medaljevæggen.

På gensyn til næste år.